Sandsynligheden for evolution

Skrevet den 08.05.2013 af Naim al-Gharib

(I Allahs Navn, Den Nådige, Den Barmhjertige) بسم الله الرحمن الرحيم

Al pris og taknemmelighed tilkommer alene Allah, vi priser Ham, og søger Hans hjælp og tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allah imod vores egen ondskab, og imod det onde fra vore handlinger. Den som Allah retleder, kan ingen vildlede, og den som Allah vildleder, kan ingen retlede. Jeg bærer vidnesbyrd om at ingen har ret til tilbedelse eller underkastelse foruden Allah, alene, og jeg bærer vidnesbyrd om at Muhammad (saaws) er Hans Tjener og sidste Sendebud.

Uanset om man læser artikler på internettet, ser dokumentarer på TV fra f.eks. Discovery eller National Geographic, tager en tur ind på Zoologisk Museum i København, eller slår op på den engelske Wikipedia, så er fakta - i følge disse kilder - at livet på Jorden udviklede sig som resultatet af en evolution af det der kaldes "den sidste fælles forfader".

Den sidste fælles forfader betegner den seneste organisme som alle nulevende organismer på Jorden nedstemmer fra. Den sidste fælles forfader er estimeret til at have levet for omkring 3,5 til 3,8 milliarder år siden.

Ideen om den sidste fælles forfader stammer fra Charles Darwins teorier om den evolutionære proces.

Der er uenighed om hvorvidt den såkaldte sidste fælles forfader var i besiddelse af DNA eller kun bestod af RNA.

Uanset hvilken teori der tages udgangspunkt i, så består arvemassen i et mennesker, der er det sæt gener der skal til for at opnå en komplet organisme, af 3.3 milliarder basepar.

DNA rummer opskriften på hvilke typer af proteiner en organisme kan producere, mens et gen er et stykke af DNA-strengen, der rummer opskriften på eller koder for et enkelt protein.

Proteiner er centrale i alle levende organismer. De fungerer som byggesten i muskler, negle og hår, og de styrer og indgår i stort set alle processer i kroppen.

Proteiner er opbygget af godt 20 forskellige elementer kaldet aminosyrer der sidder sammen i lange kæder. Nogle proteiner er ganske små og består kun af 50 til 100 aminosyrer, mens andre proteiner består af flere tusinde aminosyrer. Det der bestemmer et proteins funktion er rækkefølgen af aminosyrer. Og det der bestemmer rækkefølgen af aminosyrer er rækkefølgen af baser i et givent gen.

Da rækkefølgen af baser i et gen på den måde bestemmer, hvordan proteinet kommer til at se ud, kan det ændre proteinet radikalt, hvis blot en enkelt base ændres.

DNA er opbygget af fire elementer kaldet baser. Baserne omtales med bogstaverne A, T, C og G. Menneskets DNA består, som nævnt, af ca. 3.3 milliarder baser, der er bundet sammen som perler på en snor i lange spiralformede kæder. De lange kæder af A'er, T'er, C'er og G'er sidder tæt sammen to og to og danner dermed en dobbeltspiral.

Rækkefølgen af A'er, T'er, C'er og G'er danner den informationskode der bestemmer, hvordan cellerne fungerer. Eftersom hele organismens funktion afhænger af cellernes funktion, så udgør DNAs baserækkefølge altså fundamentet for hvordan vi og andre organismer udvikles.

Sammensætningen af koderne er afgørende for den resulterende organisme, og når sammensætningen ændres, så ændres organismen. Ligeledes er kombinationen af basepar afgørende for at en fuldt fungerende organisme som mennesket opstår.

Når vi, ifølge evolutionsteorien, har udviklet os til mennesker og ikke til en anden art, skyldes det således, at vores DNA-kode adskiller sig fra andre arters.

Det forunderlige er at selvom vi alle har hvert vores enestående DNA, er der et meget stort sammenfald mellem forskellige arters gener. F.eks. svarer ca. 99 pct. af menneskets og musens gener til hinanden - to arter der ellers er ret forskellige.

Det er altså en meget lille ændring der skal til for at hele organismen ændre sig markant.

Sandsynlighedsberegning

Hvis vi tager en pose og lægger 10 klodser ned i posen, hvor hver klods har et tal mellem 1 - 10, så er den matematiske sandsynlighed for at vi trækker tallet 1 op af posen 1 ud af 10. Dvs. 10 muligheder idet tallet 1 måske er det sidste tal vi trækker op af posen.

Hvis vi nu lægger yderligere 10 klodser ned i posen og gerne vil have tallene 1 og 2, i den rækkefølge. Så er den matematiske sandsynlighed for at vi rammer disse tal i den rækkefølge 10 X 10, hvilket vil sige 100 gange. Først trækker vi det første tal op, dernæst det næste tal, så lægger vi begge klodser ned i posen igen og starter forfra. På den måde er det muligt at vi først får fat i tallene 1 og 2 den hundrede gang vi prøver, altså 1 ud af 100 gange.

Hvis vi lægger endnu et sæt klodser ned i posen og nu gerne vil have tallene i rækkefølgen 1, 2 og 3, så er den matematiske sandsynlighed nu 1 ud af 1.000.

Hvis vi lægger 6 sæt klodser ned i posen er den matematiske sandsynlighed 1 ud af 6.000.000, altså 1 ud af 6 millioner muligheder.

Den mindste arvemasse opdaget i en ægte organisme findes i en amøbe og den er på 490.885 basepar.

Hvis vi alene bruger sandsynlighedsberegning til at beregne sandsynligheden for eksistensen af denne amøbe via evolution, uden at tage hensyn til sandsynligheden for omgivelsernes forhold i miljøet, fødekæden, andre skabninger og planter, Jordens forhold i forhold til resten af solsystemet, osv., så er resultatet 1 ud af 240.968.083.225, altså 1 ud af ca. 241 milliarder muligheder.

Sandsynligheden for at en bestemt organisme kommer til eksistens via evolution, og det er uden at stille spørgsmål om hvor energien til skabelsen oprindt, og her er tale om en simpel organisme i forhold til mennesket, er uendelig lille. Den er så lille at det faktisk kan betragtes som en hån imod mennesket forstand at betragte evolutionsteorien som værende et fysisk faktum.

Sandsynligheden for at alle arter der eksisterer på Jorden fremkommer via evolution, uden at tage højde for at vi stort set aldrig ser mutation, er ikke beregnelig. Den er nær uendelig umulig.

Fra en ren matematisk vinkel beviser evolutionsteorien faktisk Guds eksistens idet behovet for en Evig Skaber, Iværksætter og Planlægger er matematisk uundgåelig, så uundgåelig at det er intellektuelt korrekt at kalde Guds eksistens et matematisk faktum, mens evolutionsteorien er en matematisk umulighed.