Om barmhjertighed mod dyr og aflivning ved nødlidelse

Skrevet af Naim al-Gharib den 05.02.2015

(I Allahs Navn, Den Nådige, Den Barmhjertige) بسم الله الرحمن الرحيم

Al pris og taknemmelighed tilkommer alene Allah, vi priser Ham, og søger Hans hjælp og tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allah imod vores egen ondskab, og imod det onde fra vore handlinger. Den som Allah retleder, kan ingen vildlede, og den som Allah vildleder, kan ingen retlede. Jeg bærer vidnesbyrd om at ingen har ret til tilbedelse eller underkastelse foruden Allah, alene, og jeg bærer vidnesbyrd om at Muhammad (saaws) er Hans Tjener og sidste Sendebud.

Mine kære brødre og søstre i Islam, hvilken fantastisk velsignelse Islam er! Visselig taler Allah sandt når Han (swt) siger til Profeten (saaws): "Og Vi har ikke sendt dig, undtagen som en barmhjertighed til alt der eksisterer. (21:107).

I Islam bliver alle dyr betragtet som en speciel del af Allahs skabelse og vi, menneskeheden generelt og muslimer i særdeleshed, er ansvarlige for behandlingen af dyr, hvis rettigheder skal respekteres. Den Hellige Koran, Hadith litteraturen og den islamiske civilisations historie tilbyder mange eksempler på godhed, barmhjertighed og medfølelse for dyr. I henhold til de islamiske retningslinjer så har dyr deres egen plads i skabelseshierarkiet, og mennesker er ansvarlige for deres ve og vel.

Alle dyr tilbeder Allah (swt). Allah (swt) siger: "Har du ikke set, at alle, som er i himlene og på jorden lovpriser Allah, og fuglene med udspredte vinger. Enhver kender visselig sin bøn og sin lovprisning. Og Allah ved, alt hvad de gør. (24:41).

Og Allah (swt) siger: "De syv himle og jorden og alle, som er i dem, lovpriser Ham. Og der findes ikke nogen ting undtagen den lovpriser Hans herlighed. Men I forstår ikke deres lovprisning. Sandelig, Han er Langmodig, Tilgivende. (17:44).

Hvad er det så der sker rundt omkring i verden i mange muslimske lande og samfund? Har muslimerne nået en så lav tilstand at Allah (swt) fuldstændig har fjernet ethvert spor af barmhjertighed fra deres hjerter? Eller har vi at gøre med mennesker der har nået det dybeste mørke af uvidenhed sådan, at de er ud over ethvert håb?

Hvilken sygdom er det en person lider af når mishandling af et dyr ikke knuser hans hjerte? Forventer han at Allah (swt) skal vise ham barmhjertighed, når han ikke selv viser barmhjertighed imod Allahs (swt) levende skabninger? Må Allah (swt) retlede en sådan person og råde bod på hans situation og tilstand før Timen, hvor al berigtigelse er for sent.

Barmhjertighed er en guddommelig skat der er blevet spredt ud i universet. Og kilden til den kærlighed og barmhjertighed er Allah. De der er frarøvet barmhjertighed, er som dem der har mistet nøglen til den mægtigste skat.

Profeten Muhammad (saaws) formanede muslimerne til at vise godhed og medfølenhed imod alle dyr, og han (saaws) forbød gentagne gange grusomhed imod dyr. Det er berettet at han (saaws) sagde: "Frygt Allah i disse dyr der ikke kan tale!" (Abu Dawud), hvilket vil sige, at de kan ikke tale nu, men de vil, uden at fejle, klage til Allah (swt) på Dommedagen.

I Islam er det en så stor synd at forårsage lidelse på et dyr at selv psykisk lidelse er strengt forbudt.

En gruppe af Sahaba (raa) var engang på en rejse med Profeten (saaws) og han forlod dem for en tid. Mens han var væk, så de en fugl med dens to unger og de tog dens unger fra reden. Fuglen fløj omkring dem oppe i luften og slog dens vinger i sorg. Da Profeten (saaws) kom tilbage sagde han: "Hvem har sorget denne fugls følelser ved at tage dens unger? Giv dem tilbage til hende!" (Sahih Muslim).

Ved qiyas (analogi) er det klart at enhver form for lidelse, uanset om den er forårsaget ved at tage unger, eller ved transport, eller ved enhver form for mishandling, ja selv at skælde ud, er strengt forbudt.

At skælde dyr ud når de gør noget, som ejeren ikke kan lide, demonstrerer tydeligt uvidenheden af sådanne mennesker eftersom dyr ikke er i stand til at være uartige. De handler udelukkende som Allah (swt) har "programmeret" dem til at handle. At skælde dyr ud, som mange mennesker gør, har ingen anden effekt end at forårsage stress, traume og sorg til dyret - hvilket er haram (forbudt). Det man i stedet skal gøre er at træne dyrene med godhed, barmhjertighed, ros og belønning (som f.eks. med godbidder).

Allahs Sendebud (saaws) gik på et tidspunkt til en have ejet af en mand fra Ansar, og han (saaws) så en kamel der. Da kamelen så Profeten (saaws) begyndte den at jamre og tårer faldt fra dens øjne. Profeten gik over til kamelen og begyndte at kæle den forsigtigt bag øret. Kamelen faldt da til ro og Profeten (saaws) spurgte: "Hvem tilhører denne kamel?" En ung mand fra Madina kom over til ham (saaws) og sagde: "Denne kamel er min O Allahs Sendebud." Profeten (saaws) sagde da: "Frygter du overhovedet ikke Allah? Allah gav dette dyr til dig, men den har netop klaget til mig over at du efterlader den sulten og meget træt!" (Abu Dawud).

En dag da Aisha (raa) var kravlet op på en temperamentsfuld kamel, prøvede hun at få den til at falde til ro ved at bevæge den frem og tilbage på en hård måde. Allahs Sendebud (saaws) sagde til hende: "Vær blid mod dyret. Fordi hvor det er fundet, vil blidhed gøre alting smukt. Enhver handling der ikke er blid, er grim." (Sahih Muslim).

Profeten (saaws) advarede også folk imod unødvendig samtale og at forårsage skade mens man sidder på dyrene. Det er berettet at han (saaws) sagde: "Lad være med at bruge dyrene som jeres talerstole. Allah har givet dem i tjeneste til jer for at tage jer til steder hvor det ville være besværligt at komme frem alene. Og Han har givet jer jorden at leve på. Så se til jeres behov på jorden (dvs. stig ned fra dyrets ryg og orden din sag nede på jorden)." (Abu Dawud).

En dag en tidlig morgen gik Allahs Sendebud (saaws) udenfor for at forrette sin nødtørft. Han så en kamel siddende ved indgangen til moskeen. Da Profeten (saaws) senere på eftermiddagen kom forbi det samme sted, så han (saaws) kamelen i samme position. Han spurgte: "Hvor er ejeren til denne kamel?" De begyndte at lede efter ejeren til kamelen, men kunne ikke finde ham. Profeten (saaws) blev meget vred over at kamelen var efterladt sulten og uden vand og han (saaws) sagde: "Frygt Allah og undertryk ikke dette stakkels dyr der ikke kan fortælle hvordan den har det. Stig kun op på disse dyr når de er stærke, mægtige og mætte!" (Imam Ahmad).

Sahl ibn Amr (raa) berettede: "En dag da Allahs Sendebud (saaws) kom forbi en kamel hvis sider var så tynde at man kunne se dens knogler, sagde han: 'Frygt Allah når det handler om disse dyr der ikke kan tale. Stig op på dem når de er mætte, og spis dem når de er mætte.'" (Abu Dawud).

En dag så Profeten (saaws) en mand der skulle til at slagte sit får. Efter han havde lagt fåret ned begyndte at han slibe sin kniv foran fåret. Profeten (saaws) blev vred og advarede manden imod denne hårde og følelsesløse handling: "Ønsker du at dræbe dette dyr om og om igen? Kunne du ikke have slebet kniven før du lagde den ned?" (Hakim).

På et tidspunkt kom Profeten (saaws) forbi et dyr der var blevet brændemærket på dets ansigt, og han (saaws) sagde: "Må Allah forbande den der har brændt dette dyr på dets ansigt!" (Sahih Muslim).

På et andet tidspunkt da Profeten (saaws) var på vej til Mekka, hvor han havde forladt Medina i ihram, kom han til Usaya, der er et sted imellem Ruwaysa og Arc. Der så han (saaws) en gazelle der havde lagt sig for at sove i skyggen. Profeten (saaws) befalede sine Sahaba (raa) ikke at holde pause i lang tid ved gazellen for at undgå at gøre det ubehageligt for den, og for at undgå at gøre den nervøs. (Al-Muwatta og Sunan al-Nasai).

Og da Profeten (saaws) og hans Sahaba (raa) tog ud for at erobre Mekka, demonstrerede de et andet fantastisk eksempel på hvordan dyr skal behandles. Mens de rejste fra Arc til Talub med en hær på titusinde mænd, så han (saaws) en hund der havde strukket sig selv ud over dens hvalpe der drak mælk fra den. Han kaldte med det samme på Juayl ibn Suraka fra sine Sahaba og satte ham som vagt over hunden og dens hvalpe. Han befalede hæren at de ikke skulle skræmme hunden eller dens hvalpe. (Al-Waqidi).

Et andet eksempel på hvordan man skal behandle dyrene berettes fra Anas ibn Malik (raa) der voksede op i tjeneste af Profeten (saaws). Han fortalte: "Når vi gjorde holdt et sted for at hvile, ville vi først aflaste kamelerne og lade dem hvile og falde til ro før vi begyndte at prise og tilbede Allah." (Abu Dawud). De muslimske retslærde har udledt at når en rejsende holder hvil, så skal han først fodre sine dyr før han selv spiser, og de har udledt det til at være mustahab (en handling der belønnes).

En dag kom Ibn Umar (raa) forbi nogle unge fra Quraysh der skød pile efter en fugl. Da de unge så Ibn Umar stak de af. Ibn Umar (raa) råbte efter dem: "Hvem var det der gjorde det? Må Allah forbande dem! Allahs Sendebud (saaws) forbandede også dem der brugte et levende dyr til målskydning!" (Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim).

Det er også berettet, og dette er en meget kendt beretning, at Profeten (saaws) sagde: "En kvinde blev smidt i Helvede på grund af en kat hun havde bundet. Hun gav den ikke mad, og hun satte den ikke fri så den selv kunne spise af jordens skadedyr, indtil den døde." (Sahih al-Bukhari).

Før Islam indeholdte hedensk overtro og polyteistiske ritualer handlinger af totur og grusomhed mod dyr. Islam forbød alt dette og satte en stopper for sådanne handlinger. Da Profeten (saaws) og hans Sahaba (raa) emigrerede til Medina opdagede de at folk skar kamelers pukler og haler fra får af til mad. Profeten (saaws) forbød dette og sagde: "Det der bliver skåret af et dyr mens de stadig lever, er dødt og det er forbudt at spise det." (Tirmidhi).

I Islam er reglerne relateret til slagtning af dyr meget strenge, og de er faste, og beskyttelse af dyrene imod smerte og unødvendig lidelse er altoverskyggende. Det berettes at Profeten (saaws) sagde: "Allah har forordnet venlighed i alting. Hvis der skal dræbes, skal det gøres på den bedste måde, og når I slagter, skal I gøre det på den bedste måde ved først at slibe kniven, og derefter berolige dyret." (Sahih Muslim).

Og det berettes at han (saaws) sagde: "Når I slipper hunden løs (til jagt), nævn da Allahs navn hvis den fanger byttet, og hvis I kommer frem til det mens det stadig er i live, skynd jer at skære struben over (så det ikke lider)." (Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim).

Abu Hurairah (raa) var en sahabi der var tæt på Profeten (saaws), og han berettede flere ahadith fra Profeten Muhammad (saaws) end nogen anden sahabi. Han var kendt for at være meget sympatisk og kærlig mod dyr, så meget at selv om hans rigtige navn var Abdur Rahman, var han kendt som Abu Hurairah, der betyder "Faderen til kattekillingen". Han fik dette kælenavn på grund af en lille kat han plejede at fodre og pleje, og som han bar med sig alle steder han gik.

Og der findes mange beretninger om Profetens (saaws) kærlighed til katte hvilket gav dem deres historiske accept blandt muslimer. Det var meget normalt at folk havde katte på Profetens (saaws) tid, og det berettes at han (saaws) sagde: "De er ikke urene og de lever sammen med jer." (Abu Dawud). Katten er et så rent dyr at det - i henhold til autentiske beretninger - er tilladt at lave wudhu med det samme vand som en kat har drukket fra. Alligevel er det velkendt at folk nu om dage er gået imod Profetens (saaws) traditioner ved at torturere og forgifte katte. I Islam er straffen for sådanne handlinger meget streng.

En muslim skal have medfølelse og barmhjertighed mod dyr. Det berettes at Profeten (saaws) sagde: "Den der ikke viser barmhjertighed, vil ikke blive vist barmhjertighed." (Al-Bukhaari og Muslim).

Og det berettes at han (saaws) sagde: "Hav barmhjertighed mod dem på jorden og Den (Allah) over himlene vil have barmhjertighed mod jer." (Tabarani).

Det berettes fra Ibn Abbas (raa) at Allahs Sendebud (saaws) forbød at man provokerer dyr til at slås imod hinanden. (Abu Dawud og Tirmidhi).

Det berettes også fra Abu ad-Darda (raa) at Allahs Sendebud (saaws) forbød spisning af mujaththama dyr, hvilket et dyr der er blevet bundet og skudt. (Tirmidhi).

Som vi har set skal alle dyr behandles med respekt og venlighed. Desværre bliver disse retningslinjer ikke fulgt i de muslimske samfund. Nogle mennesker tror fejlagtigt at fordi menneskers rettigheder har en højere prioritet, så er dyrs ret ikke et vigtigt emne. Andre finder på undskyldninger for at mishandle forskellige dyr, som f.eks. hunde. Disse handlinger smasker lige i ansigtet på de islamiske retningslinjer, og den bedste måde at bekæmpe sådan en uvidenhed er igennem undervisning og gode eksempler. Individer og regeringer spiller en vigtig rolle når det kommer til offentlig undervisning i behandling af dyr, og etablering af organisationer til støtte af dyrevelfærd.

I Danmark findes der desværre ingen offentlig dyrevelfærd og alt overlades til individer og private institutioner. Og som om en sådan forsømmelse ikke er nok, så foregår der brutale mishandlinger af dyr i Danmark hver eneste dag hvor bl.a. de danske politikere ikke vil forbyde bordeller med dyr! Hvilke forfærdelige lave og beskidte politikere!

Det berettes at Profeten (saaws) sagde: "Den der er venlig mod en af Allahs skabninger, er venlig mod sig selv." Fordi den der er ikke venlig mod Allahs (swt) skabninger vil på Dommedagen blive mødt af en meget hård og streng straf for sine forbrydelser, og som resultat skader han eller hun sig selv.

Det berettes at Abdullah ibn al-As sagde, at Profeten (saaws) sagde: "Vis barmhjertighed og I vil blive vist barmhjertighed. Tilgiv og Allah vil tilgive jer. Ve de organer der fanger ord (ørerne). Ve dem der bliver ved, og bevidst fortsætter med det de gør!" (Adab al-Mufrad).

As-Salaf As-Salih (De tidlige retskafne generationer) behandling af dyr

Det berettes at Umar bin al-Khattab (raa) engang så en mand der trak et får i dets ben for at slagte det. Umar blev vred og sagde til ham: "Ve dig! Tag den til slagtning på en god måde!"

Og det berettes at Adi bin Haatim (raa) plejede at indsamle hvad der var tilbage af brød og give det til myrene der kravlede på muren uden for på hans hus. Da han blev spurgt hvorfor han gjorde det, sagde han: "De er mine naboer! De har en ret over mig!"

En dag samlede Umar bin al-Khattab (raa) folket og sagde: "O folk! Ved Allah! Jeg frygter hvis et muldyr falder på vejen ved kysten til Irak, jeg vil blive holdt til regnskab af Allah på Dommedagen vedrørende det! Dyr og fugle har en ret over os! Så vi skal behandle dem med blidhed og godhed!"

Hvad med hunde?

Mange muslimer har misforstået Islams retningslinjer angående hunde, og denne misforståelse har ført til mishandling af disse elskede dyr. Det berettes at Profeten (saaws) har sagt: "Rens en beholder en hund har slikket ved at vaske den syv gange, den første gang med jord." Men ifølge nogle retslærde er en hunds pels ren, og i følge Imam Malik (rha) er hele hunden ren, hvilket er den korrekte holdning til emnet.

Imam Maliks holdning er den korrekte fordi Allah (swt) i Koranen, som tidligere nævnt, tillader at vi spiser dyr som en hund har fanget til os.

Bare fordi man ikke skal drikke fra samme beholder som en hund, giver ikke en ret til at forsømme den, mishandle den, eller sågar slå den ihjel! Den nytte denne skabning fra Allah (swt) giver er indiskutabel. Intet andet dyr kan konkurrere med hunden i dens loyalitet til dens ejer, dens evner som vagthund, og dens talenter for jagt.

I Sahih al-Bukhari finder vi flere ahadith der tillader drab af hunde, selv i en tilstand af ihram (pilgrim), men disse ahadith der begrænsede til vilde hunde med hundegalskab og hunde der angriber mennesker! Hvad er der i vejen med nogle muslimer at de forsømmer at tage betragtning til Profetens (saaws) egne handlinger, for at undersøge hvordan han (saaws) og hans Sahaba (raa) handlede i forhold til disse beretninger?

Det berettes fra Hafsa (raa) at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Det er ikke syndigt at dræbe fem slags dyr. En krage, en glente, en mus, en skorpion og en rabiat (agressiv) hund." (Sahih al-Bukhari).

Det berettes fra Aisha (raa) at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Fem slags dyr er skadelige og de kan dræbes i Haram (dvs. under pilgrimsfærd). Disse er en krage, en skorpion, en mus og en rabiat hund." (Sahih al-Bukhari).

Og det berettes fra Abdullah bin Umar (raa) at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Der er ingen synd for en person i en tilstand af ihram at han dræber en af disse fem dyr: Skorpionen, rotten, den rabiate hund, kragen og glenten." (Sahih al-Bukhari).

Hvorfor er det at ingen har lagt mærke til at disse ahadith taler om ihram?

Årsagen til at disse ahadith taler om ihram skyldes at det normalt, i en tilstand af ihram, er strengt forbudt at slagte eller jage dyr. Folk var således bange for at slå selv farlige dyr ihjel når de var på pilgrimsfærd. En undtagelse til at dræbe gives så når fare fra aggressive eller giftige dyr eksisterer, det vil sige ud af nødvendighed.

Det er også derfor denne specifikke type hund, en rabiat hund, er nævnt sammen med de andre dyr der enten er farlige eller tilbøjelige til at sprede sygdom. Både krager og glenter er i andre lande kendte for at kunne finde på at angribe mennesker.

Disse ahadith giver ikke tilladelse til at mishandle hunde på nogen som helst måde, og den der gør det har handlet imod Sharia.

Koranen fortæller i Surat Al-Kahf historien om de unge fromme der tog tilflugt i hulen fra afgudsdyrkeres forfølgelse og vold. Disse retskafne mennesker havde en hund med dem, og det faktum at Allah (swt) nævner denne hund som en af dem viser meget tydeligt, at det er tilladt at hunde lever blandt mennesker! Allah (swt) siger: "Og du ville anse dem for vågne, og dog sov de. Og Vi vendte dem på deres højre og på deres venstre sider. Og deres hund strækkede sine forben ud på tærskelen." (18:18).

Og Allah (swt) siger: "De spørger dig hvad der er tilladt. Sig: Alle gode ting er tilladt for jer, og hvad I har lært dyrene og rovfuglene, ved at træne dem til jagt, I lærer dem det Allah har lært jer, så spis af det som de fanger til jer, og nævn Allahs navn over det, og vær fromme overfor Allah, sandelig Allah er hurtig til at gøre regnskab" (5:4).

Og i to forskellige ahadith berettes det fra Abu Hurairah (den katte elskende sahabi) (raa), at Profeten (saaws) fortalte sine sahaba (raa) om den store belønning i at redde en hunds liv ved at give den vand og slukke dens tørst.

Det berettes fra Abu Huraira (raa) at Profeten (saaws) sagde: "En prostitueret så en hund der gik rundt om en brønd på en meget varm dag, og dens tunge hang på grund af tørst. Hun trak noget vand, og gav den at drikke af sin sko, så Allah tilgav hende."

(Sahih Muslim).

Og det berettes fra Abu Huraira (raa) at Profeten (saaws) sagde: "Engang kom en mand gående på vejen, og han var ramt af ekstrem tørst. Han fandt en brønd som han kravlede ned i og drak. Da han kom op fandt han en hund der gispede på grund af tørst. Hunden var så tørstig at den spiste mudder fra jorden. Manden tænkte at denne hund følte den samme tørst han lige havde følt, så han kravlede ned i brønden igen og fyldte sin lædersok med vand. Han holdt sokken i munden så han kunne kravle op igen, og lod så hunden drikke vandet. Allah værdsatte mandens gerning og Han tilgav ham." Sahaba (raa) spurgte: "O Allahs Sendebud, er der belønning for os i dyrene? Bliver vi belønnet hvis vi behandler dyrene godt?" Profeten (saaws) svarede: "Der er belønning i ethvert sympatisk hjerte." (Sahih al-Bukhari og Imam Maliks Muwatta).

Jagt er haram (forbudt) medmindre der eksisterer reelt behov for føde

Det berettes at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Hvis nogen dræber en spurv for sport, vil spurven råbe på Dommedagen: 'O Herre! Den person slog mig ihjel uden nogen grund! Han dræbte mig ikke for nogen gavn.'" (Sunan al-Nasai).

Og det berettes at han (saaws) sagde: "Den der dræber en spurv eller noget større den den uden en retfærdig grund vil blive holdt til regnskab på Dommedagen." Dem der hørte det spurgte: "O Allahs Sendebud, hvad er en retfærdig grund?" Han (saaws) svarede: "At han dræber den for at spise den, og ikke bare skærer dens hoved af og så smider det væk." (Sunan al-Nasai og Mustadrak al-Hakim).

Dette betyder at det er haram (forbudt) at dræbe dyr for sport, selv hvis det bliver spist, fordi formålet med drabet er stadig sport. Formålet skal være et reelt behov for at spise. Og Allah (swt) kender hensigten.

Det berettes fra Umar bin al-Khattab (raa) at Profeten (saaws) sagde: "Handlinger er kun ifølge hensigten, og en mand får kun ifølge hvad hans hensigt var. Den hvis emigration var for Allah og Hans Sendebud, har i sandhed emigreret for Allah og Hans Sendebud. Og den hvis emigration var for noget verdslig eller for at ægte sig med en kvinde, hans får hvad han emigrerede for." (Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim).

En dag så Profeten (saaws) en gruppe mennesker bruge et levende dyr til målskydning. Han (saaws) sagde: "Må Allah forbande den der bruger et væsen med en sjæl som et mål!" (Sahih Muslim).

Så de mennesker der jager for sport, men som forsøger at validere deres handlinger ved at spise dyret bagefter, de begår en streng overtrædelse af Islam.

At holde kæledyr

At holde kæledyr er ikke alene tilladt i Islam, men det ses som en handling af barmhjertighed og en god måde at tjene til Allahs Tilfredshed og Barmhjertighed, hvis det bliver gjort på en god måde.

En muslim giver mad eller drikke til et dyr hvis han finder det sultent eller tørstigt. Og at holde et kæledyr for at tage sig af det er belønnet stort da det berettes at Profeten (saaws) sagde: "Der er en belønning i (at tjene) alting der har en fugtig lever (dvs. ethvert levende væsen)." (Imam Ahmad).

Det er ikke uden grund at Profeten (saaws) her nævner, "alting der har en fugtig lever", fordi det er nemlig ikke alle levende væsner der har et hjerte.

Og det berettes at Sahaba (raa) spurgte Profeten (saaws) "O Allahs Sendebud, er der belønning for os i at tjene dyrene?" Han (saaws) svarede: "Der er en belønning i at tjene ethvert levende væsen." (Sahih al-Bukhari).

Det berettes fra Abu Umama (raa) at han sagde, at Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Enhver der viser barmhjertighed, selv til et dyr der skal slagtes, vil blive vist barmhjertighed af Allah på Dommedagen." (Al-Adab Al-Mufrad).

En muslim der vælger at tage et kæledyr, eller dyr i det hele taget, påtager sig ansvaret for dyrets velfærd. De skal have korrekt og tilstrækkeligt med mad, vand og husly.

Hvad med aflivning?

Hvis dit kæledyr er sygt, og det kan behandles, så er du forpligtet til at gøre det, hvis du kan. Blot at lade et dyr aflive fordi det er blevet sygt er ikke tilladt i Islam, det er haram (forbudt). Hvis du gør det, vil du være ansvarlig overfor Allah for at forårsage unødvendig lidelse til et dyr.

Hvis du ikke selv har midlerne til at få den nødvendige og korrekte behandling skal du finde hjælp hos andre mennesker, omend det er venner, familie eller dyreværnsorganisationer.

Det berettes at han (saaws) sagde: "Den der dræber en spurv eller noget større end den uden en retfærdig grund vil blive holdt til regnskab på Dommedagen." Dem der hørte det spurgte: "O Allahs Sendebud, hvad er en retfærdig grund?" Han (saaws) svarede: "At han dræber den for at spise den, og ikke bare skærer dens hoved af og så smider det væk." (Sunan al-Nasai og Mustadrak al-Hakim).

Dette forbud dækker over alle dyr, både dem hvis kød er halal at spise, og dem hvis kød er haram at spise. Hvis der derfor ikke findes en gyldig grund til at dræbe dyret, som at spise dens kød hvis det er halal, eller at drage nytte fra kropsdelene af et dyr der er haram at spise, så vil det forblive haram (forbudt) at slå det ihjel.

Ligeledes er det forbudt at stoppe med at fodre dyret så det skal dø af slut. Eller blot at slippe dyret løs i naturen når det tydeligt ikke kan overleve af sig selv. For eksempel fordi det oprindeligt kommer fra et andet land, og derfor ikke naturligt lever der hvor man bor, eller fordi det er blevet et tamt dyr og dermed ikke længere kan klare sig selv i naturen, eller fordi det er for sygt til at klare sig selv.

Men hvis der eksisterer et "reelt behov" for at slå dyret ihjel, så bliver det tilladt, som f.eks. dyr og insekter der er skadelige eller som ødelægger ejendom. Men stor agtpågivenhed skal udvises for at sikre at dyret ikke lider, og smerte skal minimeres så meget som overhovedet muligt.

Spørgsmålet er så om det at dræbe et dyr for at afslutte dets lidelser hører ind under kategorien af "reelt behov"?

Der eksisterer en uenighed blandt de klassiske jurister (fuqaha) om hvorvidt et dyr kan aflives. Nogle skoleretninger tillader ikke dets aflivning, fordi det er en levende sjæl, og det skal således have lov til at dø dets naturlige død, men dette er ikke den rigtige islamiske holdning fordi det, som nævnt tidligere, berettes at Profeten (saaws) sagde: "Enhver der viser barmhjertighed, selv til et dyr der skal slagtes, vil blive vist barmhjertighed af Allah på Dommedagen." (Al-Adab Al-Mufrad).

Og i hadithen "Allah har forordnet venlighed i alting. Hvis der skal dræbes, skal det gøres på den bedste måde, og når I slagter, skal I gøre det på den bedste måde ved først at slibe kniven, og derefter berolige dyret." (Sahih Muslim). Drab og slagtning er nævnt som to forskellige handlinger.

I henhold til både Hanafi- og Maliki-skoleretningerne indenfor islamisk lov, hvilket i dette emne holder den korrekte og stærkeste islamiske mening, hvis dyret lider og der ikke er noget håb om, at det skal blive raskt, så er der ingen synd i at det bliver aflivet, tværtimod er det mustahab (opfodret).

Imam Haskafi (rha) fra Hanafi skolen siger: "Det er tilladt at slagte en kat eller en hund af en grund. Og det er bedre at slagte hunden hvis den er tæt på døden." Imam Ibn Abidin giver sin kommentar til dette og siger: "Fordi i at slagte hunden aflaster man den for smerte. Tahtawi sagde at denne regel ikke er begrænset til en hund." (Radd al-Muhtar ala ’l-Durr al-Mukhtar 6/474, Kitab al-Sayd).

Og i Al-Fatawa al-Hindiyya står der: "Hvis et æsel bliver så syg at man ingen gavn har fra det, så er der ikke noget i vejen for at slagte det for at afslutte dets lidelser." (5/361).

Og i Maliki skolen skriver, Imam al-Dardir (rha) i sin kommentar til Mukhtasar al-Khalil: "Det er tilladt at slagte et æsel eller et muldyr hvis man ikke længere har håb i at det skal blive rask, faktisk er det mustahab (opfordret) for at gøre en ende på dets lidelser." (Sharh Mukhtasar al-Khalil with Hashiyat Dasuqi 2/108).

Som konklusion: At dræbe et dyr uden nogen gyldig grund er haram (forbudt), men det er tilladt når der er en reel grund. Denne "reelle grund" indbefatter at hvis et dyr er alvorligt syg sådan at der ikke er noget håb for dets forbedring, i sådan et tilfælde er det tilladt at få det aflivet for at gøre en ende på dets lidelse og smerte, inshAllah. Men så længe det er muligt at behandle og tage dyret i pleje, når det er sygt, og så længe det ikke lider, så er det absolut haram (forbudt) at slå det ihjel.

Og Allah ved bedst.